FC Nordsjælland udlejer Sarah Tofft til norsk klub

0
555
Sarah Tofft skal resten af året tørne ud for Øvrevoll Hosle IL i Norge. Foto: FC Nordsjælland

19-årige Sarah Tofft udlejes resten af året til den norske klub Øvrevoll Hosle IL

FC Nordsjællands 19-årige forsvarstalent Sarah Tofft skal resten af året prøve kræfter med norsk fodbold. FC Nordsjælland har udlejet midterforsvareren til Øvrevoll Hosle IL resten af året.

Sarah Tofft selv ser frem til den nye udfordring:

“Efter en længere periode med skader, så føler jeg, at det er den rigtige mulighed for mig at blive lejet ud, så jeg kan få noget fast spilletid og komme tilbage i rytmen og komme i kampform igen. Derfor er jeg også virkelig glad for, at FC Nordsjælland gerne vil hjælpe mig og har givet mig denne her mulighed, da det er det vigtige for mig og min udvikling og min karriere lige nu,” siger hun til klubbens hjemmeside.

Jessica Davis, sportschef for FC Nordsjællands Kvindeligahold, siger:

“Denne lejeaftale vil give Tofft mulighed for at være i et miljø, hvor hun har en meget stor og vigtig rolle på holdet. Vi vil savne at have hende her, men vi ser virkelig frem til at følge hendes fremgang og fortsatte udvikling i de næste måneder”.