Fortuna fortsat ubesejret – storsejr til HB Køge over bundhold

0
366
Arkivfoto: Jess M. Madsen

Fortuna Hjørring vandt søndag sin syvende sejr i Gjensidige Kvindeliga, da holdet vandt 4-0 over B.93. HB Køge sendte bundholdet Kolding IF hjem med 5-0 lussing

Med en sikker sejr på 4-0 over B.93 er Fortuna Hjørring fortsat ubesejret i Gjensidige Kvindeliga, og holdet har fortsat tre point op til FC Nordsjælland, der har 27 point på førstepladsen.

Dermed er der lagt op til et brag af en topkamp i næste runde, hvor Fortuna og FC Nordsjælland mødes i Hjørring. Kampen spilles søndag den 3. november.

Søndagens kamp mellem B.93 og Fortuna Hjørring, der blev spillet på Østerbro Stadion, havde Fortuna som spilstyrende fra start til slut. Ashley Lynn Riefner scorede efter 10 minutter og ti minutter senere gjorde Omewa Joy Ogochuckwu det til 2-0.

I anden halvleg scorede Anastasiya Pabiahaila to gange til slutresultatet 4-0. Sejren kunne sagtens være blevet større, hvis ikke det havde været for en stærkt spillende Signe Munk i B.93-målet.

Du kan se højdepunkter fra Kvindeliga.live her: Highlights: B.93 – Fortuna Hjørring

Storsejr til HB Køge

I søndagens anden kamp vandt HB Køge en storsejr på 5-0 over bundholdet Kolding IF. Olivia Garcia scorede hattrick i kampen, som sender HB Køge op på 4. pladsen med 14 point. Kolding IF har fem point på sidstepladsen.

Du kan se højdepunkter fra Kvindeliga.live her: Highlights : HB Køge – Kolding IF

LÆS OGSÅ:

AGF henter vigtig sejr i Brøndby