Rekordmange pigehold med i DR Ultra Skolepokalen

0
673
Københavns Skole- og Idrætsakademi vandt DR Ultra Skolepokalen på pigesiden i 2024.

Næsten halvdelen af alle hold i årets skoleturnering er nu pigehold. Størstedelen af de over 600 deltagende skoler har tilmeldt både et drenge- og pigehold

476. Så mange pigehold er der med i årets DR Ultra Skoleturneringen. Det er 43 procent af de i alt 1099 hold, der er tilmeldt i år, og antallet er rekordstort, i følge DBU.

Med til den positive udvikling hører, at størstedelen af de 600 skoler, der er med i år, har tilmeldt både et drenge- og et pigehold. Til sammenligning udgør piger/kvinder kun ca. 20 procent af alle fodboldspillere i klubber under DBU.

DBU Bredde har talt med fire piger fra Heibergskolen, som er med i årets turnering. De fortæller, at turneringen kan være med til at vise, at piger kan spille fodbold på lige fod med drengene.

“Vi viser, at der også er en kvindelig disciplin i det her, og vi får et rigtig godt fællesskab ud af det. Det fedeste ved skolefodbold er nok at se, hvordan vi støtter hinanden på tværs i klassen og samarbejder med de andre klasser på skolen,” fortæller Marly, Solvej, Mila og Carla til dbu.dk

Du kan læse hele artiklen på dbu.dk her

I 2024 blev DR Ultra Skolepokalen vundet på pigesiden af Københavns Skole- og Idrætsakademi. De vandt i finalen over Randers Realskole, som blev slået med 5-3 i straffesparkskonkurrence efter 2-2 i den ordinære kamp.

Følg FODBOLD FOR PIGER på Facebook her