U16: Fortuna slår HB Køge og nærmer sig førstepladsen

0
1465
Fortuna Hjørrings U16 1-hold.

Der er spænding i toppen af U16 Pige Ligaen, hvor nu kun er ét point mellem Farum BK og Fortuna Hjørring. Vi har talt med Fortunas træner Mathias Bengtsson om søndagens sejr over HB Køge og målsætningerne for sæsonen

Spændingen stiger i toppen af U16 Piger Ligaen, hvor Fortuna Hjørring nu kun er et point fra Farum BK / FC Nordsjælland, der fører ligaen med 20 point. Farum har dog spillet to kampe færre.

Fortuna Hjørring vandt 1-0 ude over HB Køge og har nu 19 point og en målscorer 24-14, hvilket gør holdet til ligaens mest scorende. Det var Fortunas tredje sejr i træk og den sjette af ni kampe.

Tæt og intens kamp

Cheftræner Matthias Bengtson beskriver kampen mod HB Køge som spændende, tæt og meget intens. Men det havde ikke været ufortjent, hvis Fortuna havde scoret 1-2 mål mere:

“Vi starter kampen rigtig godt ud og spiller god fodbold fra første fløjt. Især over vores højreside har vi nogle rigtig fine angreb, som desværre ikke udmunder sig i mål, som det sagtens kunne have være blevet til. I løbet af kampen har HB Køge et par enkelte chancer, blandt andet et skud på overliggeren, men ellers synes jeg vi holder dem fra store. Vi spiller igennem hele kampen tålmodigt, kontrolleret og sætter nogle rigtig fine angreb sammen og bedst af det hele, så lykkes vi med mange af de ting, som vi har haft fokus på på træningsbanen den seneste tid,” fortæller Mathias Bengtson.

Stejl kurve op ad

Fortuna Hjørring fik en skidt start på sæsonen med et nederlag på 5-2. Men siden er det gået den rigtige vej, set med Mathias Bengtssons øjne:

“Sæsonen er gået i en stejl kurve op ad efter den første kamp mod FC Midtjylland, hvor vi slet ikke var tilstede og leverede sæsonens dårligste præstation. Ellers så har vi virkelig leveret mange mange fine præstationer, hvor vi spiller fodbold på den måde, som vi gerne vil,” siger Mathias Bengtson – og forsætter:

“Vi er tålmodige, vi er sikre i pasningsspillet, vi finder gode rum for hinanden og vi har stor løbevillighed både offensivt og defensivt. Vi er det hold i ligaen, som har scoret flest mål, hvilket vi anser som noget meget positivt og stemmer godt overens med vores filosofi og style of play. Jeg vil ikke nævne nogle spillere, men blot nævne at vi individuelt og som hold har flyttet os markant”.

Stillingen i U16 Piger Liga. Grafik: DBU

Om målsætningen for sæsonen siger Fortuna-træneren:

“Målsætningen er at spille god og underholdende fodbold. Vi sigter efter at dygtiggøre os individuelt og derefter som hold. Vi vil spille fodbold på vores måde og håbet er, at man som tilskuer vil kunne se en tydelig stil og filosofi og kan vi gennem det kæmpe med blandt de øverste tre, så er vi meget tilfredse”.

“Målsætningen er at spille god og underholdende fodbold”