I ny podcast fra Game Changer fortæller U19-landstræneren for kvinderne og U18-landstræneren for mændene om hvordan, de implementerer DBUs fælles spillestil: Den Røde Tråd 2.0
Hvordan arbejder kvindernes U19-landshold og herrernes U18-landshold med at implementere DBUs fælles spillestil og fælles begreber i “Den Røde Tråd 2.0”?
Det kan du blive klogere på i en ny podcast fra Game Changer. Her fortæller U19-landstræner Anja Heiner-Møller og U18-herrernes landstræner Morten Eskesen om deres arbejde med at gøre den fælles spillestil til virkelighed og arbejde med de samme begreber.
Den nye, opdaterede version af Den Røde Tråd blev gennemført for et halvt år siden, og har til formål at skabe et fælles sprog på tværs af kør og årgange, så landstrænerne har et fælles sprog. Der er to sider af Den Røde Tråd 2.0: “Når vi har bolden” og “Når de har bolden”. I den nye podcast sættes der fokus på at have bolden, dvs. på opbygnings- og afslutningsspillet.
Forskel på piger og drenge
Anja Heiner-Møller fortæller, hvad det betyder, at der er nu er et fælles sprog at arbejde med, for eksempel udtrykket “opbygningsbalance”:
“Hvis vi bygger op i højre side, hvad gør vores venstre side så for at beskytte, hvis vi mister bolden? Det har været et nyt begreb for at arbejde med. Der kan være intelligente spillere, som har arbejdet med det selv, men nu har vi fået et ord på det,” siger Anja Heiner-Møller.
Hun fortæller i podcasten også om de forskelle, der er på piger og drenge. Pigerne har minre aerob kapacitet end drengene, hvilket betyder, at de hurtigere løber sig trætte, og derfor skal der skiftes tidligere ud.
Du kan høre hele podcasten her: Landstrænere på job: Sådan samles alle landshold om én spillestil