23 udtaget til testkamp mod Island

0
384
Sara Thrige, der her jubler efter en scoring for Danmark i 2021, er ny i truppen i forhold til den seneste samling. Foto: ©Claus Birch/fodboldbilleder.dk

FCN-keeper Amanda Brunholt og forsvarsspiller Sara Thrige er udtaget til truppen mod Island, som A-landsholdet møder i en testkamp i Spanien den 2. december

Der var to nye navne på listen, da landstræner Andrée Jeglertz onsdag formiddag offentliggjorde truppen til en testkamp 2. december mod Island. 23 spillere er udtaget til kampen, der spilles i Spanien, og i forhold til de to seneste kampe mod Sydafrika og Holland, så er FC Nordsjællands keeper Amanda Brunholt og forsvarsspiller Sara Thrige fra PSV Eindhoven nye i truppen.

”Vi havde en god samling med kampene mod Sydafrika og Holland. Vi så både gode ting i vores spil, men også områder, som vi skal forbedre for at kunne udfordre og slå de bedste til EM. Vi skal blive stærkere til at arbejde sammen i vores forsvarsspil og skabe mere dynamik mellem vores forskellige måder at angriber på,” siger Andrée Jeglertz til dbu.dk
Island er verdensranglistens nummer 13 og skal ligesom Danmark spille EM til sommer, så derfor glæder Andrée Jeglertz sig til kampen:

”Island er ligesom os allerede kvalificeret til slutrunden, så kampen bliver en god test for os med mulighed for at videreudvikle vores spil,” siger landstræneren.

Landsholdet samles i Algorfa i Spanien fra på tirsdag den 26. november forud for opgøret mod Island, der har kickoff på Pinatar Arena mandag den 2. december kl. 18.00.

Kampen kan ses på DR2 og DRTV.

Grafik: DBU