DBU har analyseret 4.299 straffespark fra de landsdækkende ungdomsrækker, hvor uafgjorte kampe nu afgøres ved straffespark. Konklusionen er, at øvelse gør mester og at det er en god ide at forberede spillerne mentalt på at tage straffespark
Jo flere straffespark, du skyder, jo bedre bliver du til at score. Der er størst chance for at score på et straffespark, hvis bolden placeres yderst til højre eller venstre i målet. Flertallet af straffespark bliver placeret nederst i målet.
Det er nogle af de konklusioner, som fremgår af et stort straffesparksprojekt, som DBU har gennemført.
Projektet analyserer samtlige straffespark i landets bedste ungdomsrækker fra årene 2020-2024. I disse rækker gælder en regel om, at hvis kampe ender uafgjort, skal de afgøres på straffespark, hvor vinderen får to point, mens taberholdet får ét point. Reglen blev indført som pilotprojekt i drengenes U17 Liga og U17 Division i 2020, og den gælder nu i alle landsdækkende ungdomsrækker for både piger og drenge i årgangene U15 til U19.
4.299 straffespark
Det er derfor et enormt materiale, som analyseres i straffesparksprojektet, som omtales på GameChanger, der er DBU og Divisionsforeningens videns- og udviklingsplatform.
Hele 4.299 straffespark indgår i analysen, der omfatter 487 straffesparkskonkurrencer i rækkerne på tværs af sæsoner, årgange og køn. Af disse 4.299 straffespark er der scoret på 3.303 af dem (76,83 procent), 691 er reddet af keeperen (16,07 procent), og 305 er sparket forbi eller over mål (7,09 procent).
En af konklusionerne er, at øvelse gør mester:
“Ser du isoleret på holdene fra hver enkel sæson, er der en tendens til, at de bliver mere succesfulde i løbet af sæsonen. Mens flere hold slet ikke har været i straffesparkskonkurrencer, har andre hold været i op til 12 konkurrencer i løbet af en enkelt sæson. Det gælder blandt andet FC Nordsjællands U19-drenge i sæson 2023/2024, som ud af de 12 vandt 10 konkurrencer,” skriver forfatterne bag analysen, Nicolai Noe og Rasmus Porse – og fortsætter:
“Da registreringerne af detaljer om hvert enkelt straffespark er tilknyttet en bestemt spiller, har det været muligt at følge den enkelte spillers udvikling over tid. Resultaterne viser også her, at spillerne bliver mere succesfulde, jo flere spark de har i alt”.
“Resultaterne viser også her, at spillerne bliver mere succesfulde, jo flere spark de har i alt”
Samtaler letter presset
Det er et stort mentalt pres at skulle tage et straffespark. Du skal præstere, du har kun én chance og alles øjne hviler på dig. Dét pres kan være svært at håndtere, men det kan der arbejdes med, fremgår det af analysen:
“Spillernes oplevelse af et mentalt pres i forbindelse med straffesparkskonkurrencer har medført, at håndteringen af dette pres er blevet et opmærksomhedspunkt til træning i flere klubber. Det ses blandt andet ved, at nøglepersoner (cheftrænere, assistenttrænere, mentaltrænere, keepertrænere, ledere) i klubberne taler med spillerne om presset i en straffesparkssituation. Klubberne tilkendegiver, at de får spillere med mere ro og mentalt overskud i straffesparkssituationen som følge af disse samtaler”.
“De får spillere med mere ro og mentalt overskud i straffesparkssituationen som følge af disse samtaler”
Skyder i ‘vanesiden’ og nede ved jorden
Analysen viser, at de fleste skytter vælger deres ‘vaneside’. Det vil sige, at højrebenede skytter oftere sparker i venstre side af målet, mens venstrebenede skytter oftere sparker i højre side af målet.
Langt de fleste vælger også at skyde langs jorden:
“Skytterne har tendens til at placere straffesparket nederst i målet (53 procent ud af de 4.299 registrerede straffespark), hvilket muligvis hænger sammen med risikoen for at sparke over mål. Kun 10 procent af alle registrerede straffespark er placeret i midten af målet. Skytterne sparker dermed oftest nederst i målet og i en af siderne”.