Forsikringsselskabet Codan har underskrevet en partnerskabsaftale med FC Københavns kvindehold, der i forvejen har aftaler med blandt andet Carlsberg og Adidas
FC Københavns kvindehold har landet endnu en stor kommerciel aftale. Denne gang er det forsikringsselskabet Codan, som har underskrevet en partnerskabsaftale og kommer på ryggen af spillertrøjerne og “bliver en synlig og aktiv partner omkring kvindeholdet,” som det hedder i en pressemeddelelse.
Codan har i forvejen været involveret i F.C. Københavns U14-U19 talenthold og udviklingen af børne- og ungefodbold.
“FCK Kvinder har med deres flotte resultater og hårde arbejde skabt en inspirerende bevægelse, som styrker kvindefodbolden i Danmark. Den udvikling vil vi gerne være med til at drive fremad,” siger Codans marketingdirektør, Mikkel Friis Lind.
Aftalen med Codan løber frem til 2027. I forvejen har FCK lavet partnerskaber med bl.a. Adidas, Carlsberg, Lavazza kaffe og Planet Nusa for kvindeholdet, der til foråret skal spille om oprykning til 1. division.
LÆS OGSÅ: