21-årige Kathrine Kühl får næsten ingen spilletid i Arsenal. Derfor er hun begyndt at overveje et klubskifte, siger hun til DR
Mandag spillede Kathrine Kühl 62 minutter for landsholdet i testkampen mod Island, men hjemme i Arsenal er spilletiden næsten lig nul for det danske stortalent.
Den situation er uholdbar, og derfor kan et skifte fra London-klubben komme på tale i det kommende transfervindue. Det siger Kathrine Kühl til DR Sporten.
“Nu åbner transfervinduet til januar, og så må vi se, hvad der skal ske. Det er ikke holdbart for mig ikke at spille, og jeg tænker også, at Arsenal er interesserede i at udvikle mig mest muligt,” siger Kathrine Kühl.
“Det er ikke holdbart for mig ikke at spille”
“Enten skal Arsenal begynde at investere i mig, så jeg kan spille, eller så er der andre muligheder, og det er op til dem. Jeg tænker at have en god snak med mig og dem i de kommende måneder,” siger hun.
Kathrine Kühl, der er 21 år, skiftede til Arsenal i 2023. I både 2021 og 2023 blev Kathrine Kühl kåret til årets talent i dansk fodbold.
I foråret 2024 var Kühl udlejet til danskerklubben Everton, der har danske Brian Sørensen som cheftræner.
LÆS OGSÅ: