“Målet må da være, at vi en dag har kvindelige trænere i superligaen”

Simone Guldbrand står i spidsen for et DBU-projekt, der skal få flere piger og kvinder til at tage en træneruddannelse. Målet er bl.a. at øge antallet af kvindelige toptrænere med Pro- og A-licens. Men der er stadig lang vej til ligestilling. Mange kvindelige trænere møder stadig fordomme og modstand, siger Simone Guldbrand

Tekst & fotos: Steen Trolle

Kvindefodbolden stormer frem, men det kan ikke ses på trænerbænkene, hvor det stadig er mænd, der dominerer. I Danmark er der kun seks kvinder, der har en Pro licens, som er den højeste træneruddannelse i UEFA. Til sammenligning har 159 danske mænd en Pro-licens.

Mændene dominerer også massivt, når det kommer til A- B- og C-licens. 655 mænd har A-licens, den næsthøjeste træneruddannelse. Det er der kun 18 kvinder, der har. Tilsvarende er der 1559 drenge og mænd med C-licens, men det kun er tilfældet for 120 piger og kvinder. C-licens er den grundlæggende træneruddannelse.

Men der er sker noget i disse år, og en af dem, der skubber udviklingen i kvindernes retning, er Simone Guldbrand. Hun leder et projekt i DBU, der skal skaffe flere kvindelige trænere – og hun har godt nyt at fortælle, da FODBOLD FOR PIGER besøger hende i DBUs hovedkvarter i Brøndby.

For det første er der sket noget fra 2023 til 2024. Antallet af Pro-licens trænere er steget fra fire til seks og antallet af kvinder med A-licens er steget fra 16 til 18. Endnu bedre ser det ud, når det gælder C-licens. Her er antallet steget fra 57 til 120. En udvikling, der i høj grad hænger sammen med projekterne Get Movin og Fremtidens trænere.

”Det har gjort en kæmpe forskel, når det handler om at rekruttere unge trænere. Der, hvor der virkelig skal rykkes nu, er fra C- til B-licens. Vi skal have mange flere til at tage det næste skridt og tage en B-licens,” siger Simone Guldbrand.

DBU har en målsætning om, at der i 2028 mindst skal være 12 kvindelige Pro-licens trænere, 30 A-licens trænere, 75 med B-licens og 175 med C-licens.

“Vi skal have mange flere til at tage det næste skridt og tage en B-licens”

Kultur skal ændres

Men det er ikke kun et spørgsmål om at få flere piger og kvinder til at gå trænervejen. Projektet, som Simone Guldbrand står i spidsen for, handler også om at ændre kulturen og synet på kvindelige trænere. For eksempel skal der gøres op med, at piger og kvinder kun træner – ja, piger og kvinder.

“Derfor har vi taget fat i flere drengeakademier. Vi vil gerne have dem til øge fokus mod ansættelsen nogle kvinder, dels så de selv får gavn af kønsdiversitet, men også så drengene kommer til a møde trænere som er kvinder. Det skal være helt naturligt, at kvinder også træner mænd,” siger Simone Guldbrand.

Initiativet møder stor opbakning i klubberne. Problemet er bare, at det indtil videre er svært at skaffe kvindelige trænere på det niveau, som akademierne ønsker.

”Klubberne er helt overvejende positive og kan godt se potentialet. Hvis vi kigger mod andre lande, er det også drengeakademi-vejen, som har gjort en stor forskel for at få flere professionelle fodboldtrænere som er kvinder. Det samme gør sig i virkeligheden gældende, hvis vi kigger mod professionelle trænere som er mænd i Danmark, og som ikke selv har en professionel spillerkarriere bag sig. I første omgang bliver det gennem akademiernes samarbejdsklubber, men forhåbentlig kan vi sætte mere direkte initiativer i kraft” siger Simone Guldbrand.

“Hvis vi kigger mod andre lande, er det også drengeakademi-vejen, som har gjort en stor forskel for at få flere professionelle fodboldtrænere som er kvinder”

Kvindelige trænere: Vi skal bevise mere

Hun har talt med mange af de kvindelige trænere og kan desværre fortælle, at de fortsat møder både modstand og fordomme. Dermed bekræfter danske kvindelige trænere det billede, som fremgår af en række udenlandske undersøgelser, som Simone Guldbrand har gransket.

”Der er lavet meget forskning på området i udlandet. Her er konklusionen, at kvinderne oplever diskrimination. Jeg har så taget denne viden med rundt og talt med piger og kvinder på træneruddannelser i Danmark, og jeg må desværre sige, at rigtig mange føler, at de skal bevise mere end deres mandlige kolleger. De føler på en eller anden måde, at der mangler respekt og anerkendelse for kvinder som trænere. Det gælder selvfølgelig ikke alle, men mange kan fortælle om de der små ’mikroaggressioner’ og barrierer, som de også møder i klubberne og til kampe”.

Det er f.eks. oplevelser, som når man skal hilse på modstanderens træner og han går direkte forbi én, fordi han regner med, at træneren fra det andet hold selvfølgelig er en mand. Eller når en træner fra et andet hold ringer for at flytte en kamp og – når det er en kvinde, der tager telefonen – spørger efter hendes mand eller far. Eller når mænd giver  gode råd om, at man er for blød og skal være mere hård i sin kommunikation overfor spillerne.

”De her eksempler handler næppe om, at nogen har onde hensigter. Men de er udtryk for, at mange bare forventer, at en træner er en mand og skal agere på en bestemt måde. Det viser, at der stadig er en stor opgave med at få forklaret, at trænere både kan være mænd og kvinder,” tilføjer hun.

Kvinderne er der, men…

Den stereotype opfattelse af trænere som værende mænd er med til at fastholde skævheden, konstaterer hun.

”Der sker noget reproduktion ude i klubberne. Man gør det, man plejer. Når U19-holdet skal have ny træner, ja, så leder man bare efter en ny mandlig træner, i stedet for at tænke, at ’måske skal vi spørge Katrine, der er U14-træner og er ret talentfuld’. Det kunne jo være, at Katrine har lyst til nye udfordringer,” siger Simone Guldbrand.

Hun er sikker på, at der er en stor gruppe piger og kvinder i klubberne, der kan motiveres til at starte en træneruddannelse. Hvis de får det rette skub – og hvis der er nogle flere kvindelige trænere, de kan spejle sig i.

”Der er rigtig mange kvinder, der er engagerede i arbejdet ude i klubberne. Men det er ofte som holdledere eller som børnetrænere – ikke som ungdoms- eller seniortrænere. Derfor skal vi have dem til at tage det næste skridt,” siger Simone Guldbrand.

Mentor-projekt

Blandt de tiltag, som skal hjælpe flere kvinder gennem træneruddannelsen, er et særligt mentorprojekt, som Simone Guldbrand & Co. arbejder på at udvikle.

I dag er de seks kvindelige danske Pro trænere en del af FIFA Female Coach Network level 1, hvor de har en personlig mentor. De seks trænere, som tæller bl.a. Kathrine S. Pedersen, Anja Heiner-Møller, Lene Terp og Johanne Rasmussen, er så mentorer for en gruppe på 24 danske trænere på A- og B-niveau, som udgør Level 2. Denne model ønsker DBU at udbrede til yderligere to niveauer målrettet trænere på lavere niveauer.

”Pro-licenstrænerne har hver især en gruppe på fem-seks trænere, som de mødes med til fælles webinarer eller giver personlig sparring. Målet er at trænere på B- og C-niveau også kan få tilbud om en netværksgruppe” siger Simone Guldbrand.

Blandt projektets øvrige tiltag er at hjælpe klubber med at udvikle strategier til at få flere kvindelige trænere. Der arbejdes også på at få flere kvindelige trænerudviklere på træneruddannelserne, og så har Simone Guldbrand præsenteret træneruddannelsesmulighederne for spillerne på kvindelandsholdet.

Mål: Kvindelige superligatrænere

At der stadig er lang vej, understreges af en oversigt, som DBU har lavet. Den viser, at der pr. 1. august 2024 kun var én kvindelig cheftræner i Gjensidige Kvindeliga, én kvindelig cheftræner i kvindernes 1. division og én kvindelig cheftræner i U19 DM Pige Liga. Hos mændene er der ikke en eneste kvindelig cheftræner eller assistent i de bedste senior- og ungdomsrække.

Og målet? Simone Guldbrand har en drøm:

”Endemålet må da være, at det er lige så almindeligt med kvindelige som mandlige trænere i superligaen,” fastslår hun.

FAKTA: TRÆNERUDDANNELSER

Det tager cirka 7 år fra kursisten påbegynder UEFA C1 til at vedkommende kan være indehaver af UEFA PRO-licens

• C1: 8,5 timer + online afslutning
• C2: 17 timer + online moduler undervejs
• C3/C-licens: 3 x 10 timers fremmøde + eksamen
• B1: 70 timer
• B2/B-licens: 32 undervisningstimer, derudover hjemmeopgaver + supervisionsforløb, derudover 4 timers eksamen
• A-licens: 180 timer + 2 timers eksamen
• Pro-licens: 360 timer estimeret til 1,5 år

I 2021 blev gennemgik træneruddannelsen en omstrukturering, og gik fra at hedde DBU træneruddannelse til UEFA træneruddannelse.

Kilde: DBU