AGF Kvindefodbold oplevede en positiv kommerciel fremgang i 2024, skriver klubben på sin hjemmeside
Interessen for at sponsorere AGFs hold i Gjensidige Kvindeliga vokser.
Klubben skriver på sin hjemmeside, at der i 2024 blev indgået hele 11 nye kommercielle partnerskaber for kvindeholdet. Heri blandt flere større partnerskaber med virksomheder som Andelskassen, Sparekassen Danmark og ECIT.
Flere af de nye partnere var i forvejen engageret i klubbens superligahold. Nu har de valgt at udvide engagementet til kvindeligaholdet.
“Vi kan se tilbage på et 2024, hvor vi har oplevet en øget nysgerrighed for AGF Kvindefodbold fra de store og strategiske partnere til AGF. Det har medført, at flere nye aftaler og forlængelser nu også indeholder AGF Kvindefodbold,” siger chef for AGF Kvindefodbold, Daniel Lauridsen.
“Det er vi naturligvis meget glade for og det ligger i tråd med den generelle øget interesse som vi oplever – ikke bare for os i AGF, men generelt for dansk kvindefodbold,” siger han.
LÆS OGSÅ: