HB Køge-spiller udtaget til Libanons A-landshold

0
117
17-årige Sherin Hasno skal for anden gang afsted med Libanons A-landshold. Foto: HB Køge

Sherin Hasno fra HB Køges U19-hold skal med til Nepal, hvor Libanons A-landshold skal spille en træningsturnering i uge 8

HB Køges 17-årige offensivspiller Sherin Hasno er blevet udtaget til Libanons A-landshold. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Sherin Hasno er udtaget til en træningsturnering i Kathmandu i Nepal i uge 8. Hun har tidligere været med på en træningslejer og har været afsted med U19- og U20-landsholdet.

“Jeg er utrolig glad for at være udtaget og det vil være en kæmpe ære, at få debut på A-landsholdet. Det er samtidig det højeste niveau indtil nu, som jeg har fået mulighed for at spille på og det glæder jeg mig meget til. Jeg glæder mig til at få en masse nye fodboldmæssige inputs. Det bliver en anden slags fodbold, vi skal spille, end den jeg er vant til, men jeg ser frem til udfordringen,” siger Sherin Hasno til hbkoge.dk

Sherin Hasno startede fodboldkarrieren i HB Køge og har været en tur via Brøndby IF, inden hun i sommer vente retur til HB Køge, hvor hun spiller på U19-holdet.

Libanon skal ved træningsturnering i Nepal møde Myanmar, Kirgisistan og Nepal.

LÆS OGSÅ:

HB Køge trækker flest tilskuere til Gjensidige Kvindeliga