Landstræner efterlyser bedre forhold for pige- og kvindefodbold

0
776
Feltet af spillere, der kan konkurrere om en plads på landsholdet, er for lille, mener Andrée Jeglertz. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Niveauet for bredden er for lavt i Danmark, mener kvindelandsholdets træner Andrée Jeglertz. Han siger til Ritzau, at der er for få spillere at vælge imellem til landsholdet

Dansk pige- og kvindefodbold skal have et mærkbart løft de kommende år, hvis Danmark skal kunne følge med den internationale udvikling.

Det mener kvindelandsholdets træner Andrée Jeglertz, som overfor Ritzau fastslår, at der er for få danske spillere, der har niveau til at spille på A-landsholdet.

“Overordnet er der for få spillere at vælge imellem. Vi skal have udvidet feltet, så der er flere spillere, som bør være i betragtning til at kunne komme på landsholdet, så det bliver sværere at udtage det, for lige nu er der ikke mange hovedbrud. Vores bredde skal have et mærkbart løft i de kommende år,” siger Andrée Jeglertz til Ritzau.

Til sommerens EM-slutrunde i Schweiz skal der udtages en trup på 23 spillere og disse 23 vil næsten være givet på forhånd. Det vil være spillere i udenlandske klubber. Hos herrerne er der langt flere at vælge imellem, konstaterer han.

“Når jeg så ser ud over dem (de 23, red.), så er der ikke mange,” siger landstræneren.

Andrée Jeglertz fastslår, at kvindeklubkulturen i Danmark skal udvikles. Flere klubber skal gå samme vej som Brøndby med fuldtidsprofessionalisme. Der er stadig for mange klubber, hvor drengehold har bedre forhold end klubbens bedste pige- og kvindehold, mener landstræneren.

Læs Ritzaus interview med Andrée Jeglertz i Berlingske her

LÆS OGSÅ:

Landsholdet spiller Nations League i Odense og Herning