“Historisk stor aftale” for FC Nordsjælland sender målfarlige Emilía Ásgeirsdóttir videre til tysk bundesligafodbold
Kort før nytår kunne FC Nordsjællands 19-årige islandske angriber Emilía Ásgeirsdóttir sætte sin underskrift på en kontrakt med Bundesligaklubben RB Leipzig. Dermed mister Gjensidige Kvindeliga en af sine mest målfarlige spillere i en aftale, som FC Nordsjælland betegner som historisk stor for klubben.
“Vi sender en spiller ned til en fantastisk stærk liga og et hold, som er på vej frem i høj hastighed. Det giver stolthed i hele organisationen, at vi endnu en gang kan se en spiller fra akademiet tage det ene skridt efter det andet og nu blive skudt af sted til en klub, hvor hun kan fortsætte sin udvikling yderligere. Det giver en enorm tilfredsstillelse, og selvom vi kommer til at savne Emilía rigtig meget, er vi samtidig ved at revne af stolthed over hendes udvikling, og vi glæder os til at følge med i hendes nye eventyr,” siger Jessica Davis, Sports Director Kvindeliga i FC Nordsjælland til klubbens hjemmeside.
Emilía Ásgeirsdóttir blev rykket op fra akademiet for godt to år siden. Hun har spillet d89 kampe for Kvindeliga-holdet og vundet to pokaltitler og et danmarksmesterskab. I denne sæson står Emilía Ásgeirsdóttir noteret for syv mål i ligaen.
RB Leipzig rykkede op i den bedste tyske række i 2023 og i øjeblikket er placeret som nummer seks.
LÆS OGSÅ: