back to top
Hjem LANDSHOLD KVINDELANDSHOLDET Maja Lindqvist bliver ny analytiker for landsholdet

Maja Lindqvist bliver ny analytiker for landsholdet

0
120
Maja Lindqvist har været analytiker for U16-pigelandsholdet det seneste halve år. Foto: DBU

Maja Lindqvist fra FCK Talent er ny analytiker på Kvindelandsholdet, hvor hendes første opgave bliver Nations League efterfulgt af EM i Schweiz

25-årige Maja Lindqvist, der kommer til fra FCK Talent, er blevet fastansat som analytiker i DBU’s performance-enhed. Her bliver hendes primære opgave at bidrage til succes for Kvindelandsholdet. Det skriver DBU på sin hjemmeside.

”Med Maja får vi en ambitiøs og kompetent analytiker. Maja er med sin erfaring fra elitefodbold i FCK og vores U16-landshold er vant til at arbejde hurtigt i stressede situationer og har forståelse for, hvad vi trænere leder efter, når vi vil analysere spillet. Vi er også overbeviste om, at hendes nysgerrighed og drive for personlig udvikling vil passe godt ind i vores miljø, hvor spillere og ledere har samme den samme indstilling,” siger landstræner Andrée Jeglertz.

Maja Lindqvist har været analytiker i FCK Talent siden august 2023. Her har hun primært været tilknyttet U15-holdet og senest U19-holdet. Derudover har hun også været analytiker for U16-pigelandsholdet siden september 2024.

Maja Lindqvist starter i jobbet 3. februar. Hendes første opgave Nation League-turneringen, hvor Danmark møder Sverige den 21. februar.

LÆS OGSÅ:

Landsholdet spiller Nations League i Odense og Herning