Rasmus Andersen er ny Head of Coaching i OB

0
263
Rasmus Andersen skifter til OB efter næsten 10 år i Boldklubben Marielyst. Foto: OB

OB har fundet sin nye Head of Coaching i Boldklubben Marielyst. Rasmus Andersen skal bl.a. være med til at fastlægge en fælles spillestil og sikre den røde tråd fra ungdoms- til seniorhold

Efter næsten 10 år i Boldklubben Marielyst skifter Rasmus Andersen til OB, hvor han bliver ny Head of Coaching i kvindeafdelingen.

Rasmus Andersen har været ungdomstræner, assistenttræner og senest børne- og ungdomsudviklingstræner i Boldklubben Marielyst. Nu bliver det hans opgave, sammen med Bo Sundahl og nytilkomne Mikkel Bo Mikkelsen, at sikre en rød tråd fra ungdomsholdene og op til seniorholdet i OB.

”Jeg har takket ja til denne spændende opgave, hvor ambitionen og visionen med at styrke talentudviklingen er helt i top, og det er netop det, jeg brænder for. Jeg kommer med nogle andre inputs fra herresiden, som jeg tænker at tage med. Jeg ser frem til at påvirke trænerne på akademiet og være med til at udvikle dem endnu mere,” siger Rasmus Andersen til OB’s hjemmeside.

OB’s nye sportsmanager Peer Lisdorf glæder sig til samarbejdet med Rasmus Andersen:

”Med Rasmus får vi en stærk fynsk fodboldfaglighed ind i organisationen. Han har tidligere arbejdet med mange af de samme opgaver og vil derfor kunne bidrage med masser af erfaring. Vi skal have styrket sammenhængskraften mellem ungdomsholdene og seniorholdet, så vi kan få endnu flere spillere igennem fra Team Odense Q op til seniorholdet. Jo flere spillere vi kan udvikle, desto bedre. De lokale spillere skal spille en central rolle på holdet, det er dem som fans og lokale fodboldpiger kan spejle sig i,” siger Peer Lisdorf.

LÆS OGSÅ:

Peer Lisdorf er ny sportsmanager for OB’s kvinder