AGFs stærke opstart: 9-0 efter tre testkampe

0
309
Signe Baattrup (th.) har scoret et af sine tre mål i første halvleg. Foto: AGF

AGF vandt lørdag sin tredje testkamp på stribe, da Kolding IF blev slået 4-0. Signe Baattrup sprudlede og scorede hattrick i 1. halvleg

AGF er kommet stormende ud af startblokken i sin opstart forud for slutspillet i Gjensidige Kvindeliga. Tre testkampe har holdet nu spillet og vundet, og den samlede målscore lyder på hele 9-0.

Lørdag gik det ud over de tidligere liga-konkurrenter fra Kolding IF, som blev slået 4-0. Her var især Signe Baattrup flyvende. Hun scorede de tre første mål – alle sat ind i første halvleg.

I anden halvleg begyndte sneen at falde over VSK kunstgræsbane, men AGF fik endnu et mål at varme sig på. Det sørgede Sarah Dyrehauge for, da hun modtog bolden foran Koldings felt og efter et par træk afsluttede tørt til 4-0.

I AGFs to første testkampe blev det til 1-0 mod Fortuna Hjørring og 4-0 over OB Q.

AGF spiller sin første betydende kamp den 8. marts, når der er kvartfinale i pokalturneringen mod Brøndby IF. Første kamp i slutspillet venter den 15. marts, hvor modstanderen er Fortuna Hjørring på hjemmebanen i Vejlby-Risskov.

LÆS OGSÅ:

Vilde træningsforhold i kvindeligaen: ”Så begyndte de at kaste med spyd inde på banen”