
Danmark tabte fredag aften 2-1 til Sverige men formåede at presse svenskerne i bund i den sidste halve time. “Vi kan tage noget med, så vi står endnu bedre næste gang,” siger Pernille Harder til DR
Den første time burde have været bedre, men den sidste halve time var rigtig god.
Nogenlunde sådan kan anfører Pernille Harders fredagens Nation League-kamp mod Sverige i Odense opsummeres.
Danmark tabte 2-1 efter 1-1 ved pausen. Svenskernes Linda Sembrant bragte Sverige foran efter syv minutter, Pernille Harder gjorde det til 1-1 på straffe i det 17. minut, men 10 minutter inde i 2. halvleg scorede Fridolina Rolfö det svenske sejrsmål.
Pernille Harder mente efter kampen, at Danmark trods nederlaget kan være sin indsats bekendt mod svenskerne, som er nummer seks på verdensranglisten.
“Jeg føler, at vi kan tage noget med, så vi står endnu bedre næste gang. Vi presser dem i bund de sidste 30 minutter. Det er meget positivt. Men jeg synes, også vi kan spille bedre i de første 60 minutter. Så det er positivt, at vi kan spille bedre,” sagde Pernille Harder til DR efter kampen.
Fik en albue i hovedet af kæresten
Hendes kæreste Magdalena Eriksson bar anførerbindet for svenskerne, og det var et specielt øjeblik, da de to anfører skulle hilse på hinanden før kampen:
“Det var da et meget specielt øjeblik, faktisk. Det er da meget cool, at vi begge står der som anfører for vores land,” siger Pernille Harder til DR.
Hun kommenterer også på den specielle situation, der opstod, da de to anfører kom i infight og Eriksson gav Harder et slag i ribbenene og en albue i ansigtet.
“Det er jo sådan, det er. Det er fodbold. Jeg ved jo, at hun spiller på den måde, så det er fint. Jeg blev sur i momentet, men jeg er okay nu,” siger hun til DR.
Læs mere på dr.dk, hvor du også kan se klip fra kampen.
LÆS OGSÅ: