Pernille Harder scorede kampens eneste mål, da topholdet Bayern München søndag slog Werder Bremen
Med et hovedstød efter et kvarters tid blev Pernille Harder søndag matchvinder, da Bayern München udbyggede sin føring i bundesligaen.
Pernille Harder dukkede op ved bagerste stolpe og dirigerede et indlæg køligt i kassen – uden chance for Werders keeper. Forinden havde den danske landsholdsanfører haft et andet nærgående hovedstød.
Føringen holdt resten af kampen, som Pernille Harder selv spillede en times tid af – hun blev skiftet ud i det 59. minut.
Bayern har nu 38 point efter 15 kampe – tre point foran Eintracht Frankfurt, der søndag tabte 4-1 til Harders gamle klub Vfl Wolfburg, der ligeledes har 35 point.
LÆS OGSÅ: