Eksperterne tror på Fortuna Hjørring som DM-vinder

0
242
Arkivfoto: Jess M. Madsen

Kvindeliga.dk har bedt fem kommentatorer og eksperter om at give deres bud på vinder i mesterskabsspillet. De fleste tror på Fortuna Hjørring

Fortuna Hjørring fører Gjensidige Kvindeliga før forårets mesterskabsslutspil, og de ender også dér til juni: På førstepladsen som nykårede Danmarksmestre.

Det mener næsten alle de eksperter, som kvindeliga.dk har bedt om at forudsige følgende tre ting om mesterskabsslutspillet: DM-vinder, forårets overraskelse og forårets profil.

Fire af de fem – Casper Dalsten, Amalie Bremer, Rasmus Lund og Lucas Balleby – har Fortuna Hjørring som mesterskabsfavorit. Den femte – Luna Gevitz – tror, at FC Nordsjælland overhaler Fortuna og genvinder mesterskabet.

“Stabiliteten lige fra det sikre forsvar til det brandvarme angreb bliver i min optik hovedårsagen til, at Fortuna Hjørring bliver mestre i år,” lyder vurderingen fra Lucas Balleby.

Når det gælder forårets overraskelse, så er AGF og Brøndby favorit hos de fem eksperter.

Du kan læse alle deres forudsigelser her.

Fortuna Hjørring fører Gjensidige Kvindeliga med 36 point foran FC Nordsjælland 30 point forud for slutspilsstarten på lørdag. Brøndby er på tredjepladsen med 27 point.