15-årig keeper får kontrakt i FC Nordsjælland

0
266
Line Tang Pjetursson skriver under på sin frste FCN-kontrakt. Foto: FC Nordsjælland

15-årige Line Tang Pjetursson har skrevet under på sin første kontrakt i FC Nordsjælland. “Det føles helt fantastisk,” siger hun

I 2017 begyndte Line Tang Pjetursson til fodbold i Værløse Boldklub. Nu er hun 15 år og har netop skrevet under på sin første professionelle kontrakt i FC Nordsjælland.

“Det føles helt fantastisk at skrive kontrakt med FC Nordsjælland. Det har været en drøm, siden jeg startede med at spille fodbold, og det kunne ikke være bedre, at min første kontrakt er med FC Nordsjælland,” siger Line Tang Pjetursson til FC Nordsjællands hjemmeside.

“Det har været en drøm, siden jeg startede med at spille fodbold”

Line Tang Pjetursson er på trods af sin unge alder en del af FC Nordsjælland U19-hold. Hun beskrives som dygtig i spillet med fødderne og en utrolig dygtig shotstopper, der er hurtig på stregen og “har gode hænder”.

“Jeg ser frem til at kunne fortsætte min gode udvikling, hvor jeg kan læne mig op ad alle de dygtige folk, som er her i FCN. Og så er den store drøm, at jeg en dag bliver en del af Kvindeliga-holdet og får seniordebut for FC Nordsjælland,” siger Line Tang Pjetursson.