FCM og Kolding IF har fuld fart mod kvindeligaen

0
256
FC Midtjylland vandt lørdag 4-1 over B.93 på Vildbjerg Stadion. Foto: Tobias Kongsvang / FC MIdtjylland

FC Midtjyllands nye kvindehold styrer sikkert mod landets bedste række efter sejr over B.93 i kval-ligaen. Kolding på 2. pladsen hentede storsejr mod

FC Midtjylland og Kolding IF lægger afstand til konkurrenterne i kvalifikationsligaen. I kampen om de to pladser i næste sæsons kvindeliga fører FC Midtjylland nu med 13 point, mens Kolding IF har 12 point efter storsejre til begge hold i weekendens runde.

FC Midtjylland vandt lørdag 4-1 over B.93, mens Kolding IF hentede en 5-0 sejr på udebane over FC Thy – Thisted Q.

Dermed har de to førerhold nu fem og fire point ned til ASA Aarhus, der lørdag vandt 4-1 over Østerbro IF og nu har 8 point på 3. pladsen. B. 93 er nummer fire med fem point.

FC Midtjylland og Kolding IF har nu vundet fire ud af fem kampe i kval-spillet, og hos midtjyderne lyder overskriften på klubhjemmesiden da også, at “Kvinderne tog et vigtigt skridt mod oprykning”.

Her siger FCM-forsvarer Malene Nielsen sådan her om sejren over B.93:

“Vi spillede enormt stærkt. Det var en helstøbt præstation over hele linjen, hvor vi var i fuld kontrol. Jeg synes, vi lykkedes perfekt med at føre den taktik, vi havde lagt, ud i livet. Vores presspil var rigtig stærkt, og jeg tror, det kan tælles på én hånd, hvor mange gange B.93 lykkes med deres opspil nede bagfra. Det er en præstation, vi er meget tilfredse med”.

Der er fem runder tilbage at kvalifikationsspillet.

LÆS OGSÅ:

Landsholdets assistenttræner: Her er de vigtigste tendenser i kvindefodbold lige nu