FCNs Cecilie Larsen før Brøndby-brag: Vi kommer i finalen

0
261
Cecilie Larsen forventer en pokalsemifinale mod Brøndby med mange dueller. Her ses hun i ugens afsnit af den nye podcast "Vores Kvindeliga".

“FC Nordsjælland kommer i finalen,” fastslår FCNs Cecilie Larsen før dagens afgørende pokalsemifinale mod Brøndby. Det gør hun i den nye podcast Vores Kvindeliga, som gik i luften i denne uge

FC Nordsjællands angriber Cecilie Larsen er ikke i tvivl før dagens afgørende pokalsemifinale mod Brøndby: FC Nordsjælland vinder og kommer i pokalfinalen for tredje år i træk.

Det fastslår hun i den spritnye podcast Vores Kvindeliga, der gik i luften i denne uge. Her er Cecilie Larsen med i ugens panel sammen med B.93s keeper Signe Hjorth Munk, fodboldkommentator Kristoffer Holte Lindegaard og med FODBOLD FOR PIGERs Astrid Simone Trolle som vært.

FC Nordsjælland vandt den første semifinale for knap tre uger siden med 1-0 i Brøndby, og selv om Cecilie Larsen tror på, at hun og holdkammeraterne kan holde fast i føringen, når returopgøret spilles torsdag klokken 17.00 på Right To Dream Park i Farum:

“Vi kommer til at se FC Nordsjælland i finalen. 1-0, vi lægger ud med en føring. Det er som regel et plus. Det kan også gå hen og blive et minus, hvis man spiller for taktisk og ikke slipper håndbremsen. Selvfølgelig skal der være taktik indover, fordi det er en kamp, der skal vindes,” siger Cecilie Larsen i “Vores Kvindeliga”.

“Brøndby kommer med alt, hvad den kan trække”

Lørdag spillede de to hold 1-1 i medaljeslutspillet i kvindeligaen, og her scorede Cecilie Larsen det udlignende mål for FCN, efter at hun var blevet skiftet ind i 2. halvleg.

FCN-angriberen forventer et nyt, tæt opgør i pokalsemifinalen, hvor Brøndby vil gøre alt for at krige en sejr hjem:

Cecilie Larsen i den nye podcast “Vores Kvindeliga”.

“Jeg tror, at vi skal være klar på, at Brøndby kommer med alt, hvad den kan trække. Jeg tænker, at det bliver en kamp med meget vigtige dueller, og mange af dem, fordi Brøndby har alt at vinde, så de smider alt, hvad de har,” siger Cecilie Larsen.

Podcasten vender også ugens kampe i Gjensidige Kvindeliga og har et interview med OBs amerikanske stjerne Zoe Hassenauer.

Du kan lytte til hele podcasten her

LÆS OGSÅ:

Ny podcast om kvindeligaen med Astrid Simone Trolle som vært