
Andenpladsen i Nation League i fare efter svag dansk indsats mod tændte italienere
Det skulle have været så godt, men det blev så skidt, da Danmark tirsdag aften mødte Italien i den vigtige Nation League-kamp i Herning.
Med en sejr kunne Danmark have spillet sig op på førstepladsen og distanceret Italien, men i stedet vandt Italien 3-0 og skubbede dermed Danmark ned på 3. pladsen.
Pernille Harder & Co. kom ellers godt fra start og pressede italienerne i bund, men efter en jævnbyrdig første halvleg, der sluttede 0-0, svingede italienerne taktstokken i 2. halvleg, hvor de scorede tre gange.
I overtiden havde Danmark en chance for at reducere, men heldet var ikke med de rød-hvide, som dermed tabte overraskende stort til italienerne.
LÆS OGSÅ:
10-taller til Snerle, Bay og Ballisager efter sejren over Wales