Ny podcast om kvindeligaen med Astrid Simone Trolle som vært

0
166
Astrid Simone Trolle er vært på den nye "Vores Kvindeliga".

FODBOLD FOR PIGERs Astrid Simone Trolle bliver vært på podcasten “Vores Kvindeliga”, som går i luften på mandag. Her kan du hver uge få op- og nedtakt til Gjensidige Kvindeliga

Endnu en ny og spændende podcast om dansk kvindefodbold går nu i luften. Det er “Vores Kvindeliga”, der hver uge vil stille skarpt på landets bedste fodboldrække.

“Vores Kvindeliga” er søster til “Vores Liga”, som dækker den danske superliga og som på rekordtid har fået et stort, fast publikum.

“Vi ser stor selvfølgelighed i at vores podcast format nummer to dækker kvindefodbold. Den vil omhandle Kvindeligaen og have fokus på stjernerne i både ind og udland. Du kan allerede høre første afsnit på mandag,” skriver Jacob Pfeiffer på LinkedIn. Han er initiativtager til den nye podcast sammen med Nanna Karlsen, der også driver fodboldmedierne 3pointholdet & 3point.dk og podcasten Brøndbylyd.

“Du kan allerede høre første afsnit på mandag”

Vært: Astrid Simone Trolle

Vært på den nye podcast bliver Astrid Simone Trolle, der også er SOME-manager og skribent på fodboldforpiger, hvor hun også har startet FODBOLD FOR PIGER podcast. Astrid er selv tidligere spiller i bl.a. Brøndby, FC Nordsjælland, BSF, Damsø og på amerikanske Southwestern Oklahoma State University. Astrid er også en del af kommentatorkorpset på Kvindeliga.live og er i gang med en journalistuddannelse.

“Vi har fuld tillid til at Astrid med sit indgående kendskab og store faglighed vil vækste kendskabet og lysten til at følge kvindefodbold,” skriver Jacob Pfeiffer.

Flere podcasts om kvindefodbold

Det er planen at lave 40 årlige udsendelser med fokus på det sportslige, optakt og nedtakt af Kvindeligaen samt “den personlige vinkel med deltagelse af hjemlige og internationale spillere,” som Jacob Pfeiffer skriver.

For nylig lancerede Kvindedivisionsforeningen en podcast om kvindeligaen, “Førsteholdet”, og Verner Bager og Marianne With Bindslev driver fortsat “Kvindefodboldpodcasten”, og med FODBOLD FOR PIGERs podcast og den nye “Vores Kvindeliga” er der nu fire spændende podcast-tilbud til alle, der vil følge med i dansk kvindefodbold.

Du kan læse Jacob Pfeiffers opslag på LinkedIn her

LÆS OGSÅ:

Ny rekord: Næsten 80.000 piger og kvinder spiller nu fodbold