Se Pernille Harder bliver tysk mester igen-igen

0
78

Bayern München sikrede sig søndag det tyske mesterskab med en 3-1 sejr over Freiburg. Det er Pernille Harders 10 nationale mesterskab på 10 år

Landsholdsanfører Pernille Harder skrev tirsdag vild fodboldhistorie, da hun sammen med Bayern München blev tysk mester efter en 3-1 sejr over Freiburg. Det var nemlig Harders 10. nationale mesterskab i træk.

Siden 2015 er den 32-årige angrebsstjerne blevet svensk mester med Linköping (1 gang), tysk mester med Wolfsburg (fire gange), engelsk mester med Chelsea (tre gange) og nu tysk mester med Bayern for anden gang.

“Tiende mesterskab i streg har været et mål for mig. Så selvfølgelig betyder den her titel virkelig meget. Men egentlig også fordi vi har haft en virkelig god sæson med Bayern. Vi har haft modgang med skader til vigtige spillere, men så har andre trådt i karakter,” siger Pernille Harder til DR.

Hun stod selv for scoringen til 2-1, som kom i det 66. minut. Et hjørnespark strøg til bagerste stolpe, hvor Harder kunne heade bolden i kassen og løbe ud og juble til de begejstrede Bayern-fans.

“Det har bare været en virkelig fed sæson, og så er det skønt at kunne afslutte det med et mesterskab,” siger Pernille Harder til DR.

Du kan Harders scoring og andre højdepunkter fra kampen i videoen. Nedenfor kan du se, hvordan Bayern-spillerne fejrede mesterskabet: