Kvindelige topspillere med i FIFA 16

0
1096
Den amerikanske landsholdsspiller Alex Morgan, som hun ser ud i den nye udgave af FIFA. Foto: PR-foto

Er du vild med videospillet FIFA, men synes du det er lidt kedeligt, at der kun kan spilles med mandlige fodboldstjerner?

Så glæd dig. I den nye FIFA 16, som kommer på markedet til september, er der også kvindelige landsholdsstjerner med. Det fortæller EA Sport, som står bag det superpopulære spil.

Der er 12 landshold med: Tyskland, USA, Frankrig, Sverige, England, Brasilien, Canada, Australien, Spanien, Kina, Italien og Mexico.  De kan mødes i turneringskampe og i offline-venskabskampe. Men der kan ikke spilles kvindehold mod mandehold.

Du kan se en video om nyheden her:

“Stor ære for kvindefodbold”

En af de stjerner, der kommer med i den nye version, er den amerikanske landsholdsspiller Alex Morgan:

“Det er en stor ære for kvindespillere og for vores hold at være med i FIFA 16. Jeg har ofte tænkt på, hvordan det ville være at se vores hold i spillet, og det er meget sejt at vide, at det nu endelig sker,” siger hun til EA Sports hjemmeside.

Og spillerne ligner. I følge EA Sports hjemmeside er der anvendt den mest moderne teknik for at gøre spillerne så virkelighedstro som muligt:

“Med helt nye animationer, 3D-modellering og virkelighedstro ansigtsscanninger er kvindelandsholdene gengivet med utrolig autenticitet i spillet. Nye bevægelses- og ansigtsanimationer, hårbevægelser og meget mere betyder, at spillerne ser ud og bevæger sig som i virkelighedens kampe,” lyder det fra EA Sport.

På EAs hjemmeside kan man se hvordan de super-avancerede animationer er lavet. Du kan se dem her.

Den amerikanske landsholdsspiller Alex Morgan, som hun ser ud i den nye udgave af  FIFA. Foto: PR-foto
Den amerikanske landsholdsspiller Alex Morgan, som hun ser ud i den nye udgave af FIFA. Foto: PR-foto