3F: KoldingQ møder tyske HSV i træningskamp

0
908

KoldingQ har været syd for grænsen for at finde en stærk modstander, der kan ruste holdet til foråret i 3F Ligaen, hvor det gælder kampen for overlevelse.

KoldingQ, som lige nu er nummer otte i 3F Ligaen, har lavet en aftale med det stærke bundesligahold HSV, der har sagt ja til at spille en træningskamp mod KoldingQ. Kampen spilles lørdag den 28. januar kl. 12.30 på kunstbanen i Vejen.

”Vi glade for at det er lykkedes at få en aftale med det stærke tyske mandskab. Ingen kan være i tvivl om, at tyskerne de seneste mange år har været dominerende i kvindefodbolden med det ene verdens- og europamesterskab efter det andet i både ungdoms- og senior rækkerne. Det borger for kvaliteten i den tyske Bundesliga, og dermed er det en meget stærk modstander, vi skal møde,” skriver KoldingQ på sin hjemmeside.