Ikke færre end tre sportshaller måtte i brug, da Bordings Ifs kvindeafdeling i lørdags var vært for årets Intersport Dame Cup, som er Danmarks største indestævne for U18- og seniorhold.
83 havde hold havde tilmeldt sig, hvilket er rekord for det store stævne. Et par hold meldte dog afbud på selve dagen, men der var stadig fuldt tryk på, og sidste slutfløjt lød først lørdag aften klokken 22.05 i Bording Hallen.
Til alle finaledeltagere var der tøjpræmier i form af hættetrøjer, spillesæt og T-shirts. Hvem der fik hvad, var op til de vindende hold. Der er nemlig en tradition ved Intersport Dame Cup, at vinderne får lov at vælge først blandt præmierne.
Det er Intersport i Ikast, der er sponsor for stævnet.
Video fra stævnet kan ses her.
Fotos fra stævnet kan ses på stævnets facebookside her.