U19-DAGBOG: Dødbolde, lektier og samarbejdsøvelser

0
1221

Det nye U19-landshold er i denne uge England, hvor holdet skal spille to træningskampe mod England. undervejs skriver spillerne dagbog til FODBOLD FOR PIGER. Her er mandagens dagbog, der er skrevet af Anna Graversen, Skovbakken, og Katrine Svane, Team Viborg:

Dagen efter ankomsten her i Marlow startede ud med en let taktisk træning på plænen foran hotellets restaurant, hvor defensive aftaler kom i hus inden morgendagens kamp mod England.

Derefter var der lækker morgenmadsbuffet efterfulgt af nogle fritimer til lektier, hvile og behandling.

Herefter var frokosten serveret efterfulgt af hviletid til at komme sig over det udsøgte måltid.  Sidst på eftermiddagen var der afgang til dagens træningspas, hvor de offensive elementer skulle finpudses og dødboldskombinationerne skulle indøves. Derudover bød træningen på en lille forsmag på vores engelske modstander, idet de trænede på banen lige ved siden af.

En anden af konkurrencerne hvor en vand flaske skulle tømmes af personen i stolen uden brug af hænder
En anden af konkurrencerne hvor en vand flaske skulle tømmes af personen i stolen uden brug af hænder.

Tilbage på hotellet stod programmet på aftensmad og derefter socialt arrangement, som blev arrangeret af to af holdets spillere. Arrangementet bestod af forskellige samarbejdskonkurrencer, hvor det vindende hold havde mulighed for at vinde point til den store U19-konkurrence, som strækker sig hele U19-året ud.

Inden sengetid blev dagen afsluttet med et kort møde og forfriskninger.

Chubby bunny challenge, som var en af konkurrencerne ved det sociale arrangement.
Chubby bunny challenge, som var en af konkurrencerne ved det sociale arrangement.