Det blev et tæt slag om Aalborg, da det jyske mesterskab i futsal for U13-piger skulle afgøres i sidste weekend.
AaB og Aalborg KFUM spillede sig begge vej til finalen, og her blev det så tæt som overhovedet muligt. AaB kom foran 1-0, men Aalborg KFUM scorede 20 sekunder før tid, og derfor blev Aalborg KFUM kåret som vinder. Der var nemlig en regel om, at i tilfælde af uafgjort, ville sejren gå til det bedst placerede hold i grundspillet.
”Pigerne var skuffede ovenpå ”nederlaget”, men de kan være stolte af deres sølvmedalje,” skriver AaB til FODBOLD FOR PIGER.