Plads til flere fodboldpiger på BGI akademiet

0
1614

Til sommer kan yderligere seks fodbold-piger få en plads på holdet på BGI akademiet. Fodboldlinjen udvider efter øget efterspørgsel på at blive optaget på linjen.


Efterspørgslen har været der længe, og BGI akademiet vælger derfor nu at åbne op for yderligere seks pladser på fodboldlinjen. De seks pladser bliver oprettet på samme vilkår som de nuværende pladser. Det vil sige, at træningen tager udgangspunkt i den enkeltes niveau i niveauopdelte trupper med formålet at støtte og udvikle den enkelte. Derudover er der mulighed for to ekstra ugentlige morgentræningspas for elitespillere.

“Fra næste år har vi mulighed for at tilbyde endnu 6 piger en plads på holdet hos os. Det er vi glade for.  Vi ser det som en styrke, at vi kan tilbyde flere piger en plads på holdet. Det giver os mulighed for at skabe udviklende læringsmiljøer i homogene trupper. Vi træner med mange motiverede og dygtige fodboldpiger, og vi ser det som vores opgave at udvikle og støtte dem – ikke bare som spillere men også som hele mennesker, så de er i stand til at træffe egne valg både på – og uden for – banen,” siger JP Nielsen, leder af Sportsakademiet på BGI akademiet.

Fodboldpiger 06042016 2

Også elitedelen af efterskolens fodboldfokus har fået større opmærksomhed;

“Vi har mærket en stigende efterspørgsel på også at varetage elitedelen af vores idrætter på BGI akademiet. Derfor søger vi hele tiden at udvikle den del af mulighederne på BGI akademiet. De 6 nye pladser bliver oprettet på samme vilkår som de nuværende pladser. Det vil sige, at pigerne blandt andet kan træne og spille kampe i egen klub, samtidig med at de bor på BGI akademiet, og at de får ekstra coaching omkring mentaltræning, kost og skadesforebyggelse. Dog er vi opmærksomme på, at der også skal være plads til dem, der ikke ønsker at være elitespillere,” fortsætter JP Nielsen.

BGI akademiets tilbud om elitetræning for unge fodboldpiger har været officielt siden sidste år. Dog fastholder efterskolen, at der skal være plads til udvikling og træning for spillere på alle niveauer. Både dem, der ønsker at begå og udvikle sig på eliteplan men også dem, der ikke gør.

Vil du vide mere om fodboldlinjen på BGI akademiet? Kontakt JP Nielsen, tlf: 42 14 74 83 mail: jp@bgi.dk Se mere på www.bgiakademiet.dk.

Artiklerne om idrætsefterskoler bringes i et samarbejde mellem FODBOLD FOR PIGER og de deltagende efterskoler.