Fodboldpiger har svært ved at få fodboldtræning og skolen til at hænge sammen i hverdagen, og næsten halvdelen af dem føler, at drenge bliver prioriteret højest i klubberne. Ny undersøgelse giver svar på spørgsmålene om, hvordan vi giver pigespillere lige så gode vilkår i sporten, som drengene har. Nu skal DBU i arbejdstøjet, fortæller Mette Bach Kjær, formand for pige- og kvindefodbold i DBU.
Af Mia Kjærgaard, DBU
Med tæt på 20.000 registrerede pigemedlemmer mellem 13 og 18 år er fodbold den største sportsgren for teenagepiger. Men trods god opbakning fra de unge piger, har fodbolden gennem de seneste 5 år oplevet et fald i medlemstallet blandt piger og kvinder, der i modsætning til drengene lægger fodboldstøvlerne på hylden, når de runder de 18 år.
Men den kurve skal knækkes, fortæller Mette Bach Kjær, formand for pige- og kvindefodbolden i DBU.
”Med fodbold får piger og kvinder adgang til den sundeste sportsgren af dem alle og bliver en del af et fællesskab, der er godt for både børn og voksne. Derfor er det uacceptabelt, at vi mister pigerne på et tidspunkt, hvor der virkelig er evidens for, at den fysiske træning og sociale fællesskab, som fodbold giver, er vigtig for pigernes sundhed,” siger Mette Bach Kjær.
Med projektet Pigernes Stemme påbegyndte DBU i efteråret en undersøgelse af pigespilleres forhold på grønsværen, og i dag offentliggøres resultaterne, der bunder på både kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt 2000 piger fra klubber over hele landet af de parametre, der har størst indflydelse på pigernes lyst til at spille fodbold.
Og pigernes stemme runger højt: De har udfordringer med at kombinere ungdomsuddannelser med fodboldtræningen, mens de heller ikke føler sig prioriteret i deres klubber i sammenligning med deres klubkammerater i omklædningsrummet på den anden side af gangen.
Med DBU´s ønske om en fordobling i kvindelige medlemmer inden 2025 er det tydeligt, at arbejdstøjet skal trækkes over hovedet, hvis det skal lykkes at fastholde pigespillerne og samtidig rekruttere nye piger og kvinder, der har lyst til at gøre fodbolden til en del af hverdagen, fortæller Mette Bach Kjær. Med resultaterne af undersøgelsen er DBU allerede et godt stykke på vejen mod en fremadrettet vision for pige- og kvindefodbolden landet over.
”Vi kan se på resultaterne, at pigerne har stor lyst til at spille fodbold, og det har stor betydning for dem at fortsætte også efter teenageårene. Men parametre som prioritering af ungdomsuddannelser, såvel som klubbernes og mediernes fokus på fodbold for drenge i stedet for piger er overvejende faktorer, som betyder, at pigerne med tiden uvilligt vælger sporten fra,” fortæller Mette Bach Kjær, der også løfter sløret for, at DBU er i fuld gang med arbejdet for fair prioritering af pigernes vilkår for at spille fodbold.
”Fodbold er en mandsdomineret sport – baseret øjensynligt på det fakta, at der er fem gange så mange mandlige medlemmer som kvinder. Derfor kræver det også et stort stykke arbejde fra DBU og Lokalunionerne for at hjælpe klubberne med at få fokus på pigerne, ligesom vi skal være forgangstalere for en kulturændring blandt medier og samfundet generelt,” fortæller Mette Bach Kjær.
Resultaterne fra rapporten ligger tilgængelig her LINK.
KONKLUSIONER FRA RAPPORTEN:
- 40% af pigerne føler, at deres klub prioriterer drengene højere end pigerne
- Halvdelen af pigerne har svært ved at få skole og fodboldtræning til at hænge sammen i hverdagen
- For piger er opbakning hjemmefra altafgørende for, om de vil spille fodbold
- For piger er trænerens fokus på fællesskab lige så vigtigt som fodboldfaglighed
- 40% af pigerne vil have flere sociale arrangementer i klubben
- For pigerne er det næsten lige så vigtigt at spille sammen med veninderne, som at spille sammen med nogen på samme niveau
- 25% af pigerne har haft dårlige oplevelser med klubhus eller andre faciliteter
