U18 DM-træner bliver ny pigefodboldtræner på KIES

0
1370

Københavns Idrætsefterskole (KIES) har fået et velkendt trænernavn med i kredsen af pigefodboldtrænere. Det er Michael “Pixi” Andersen, U18 DM-træner i Hillerød, der i det nye skoleår bliver tilknyttet pigefodboldlinjen på KIES. Her bliver han trænerkollega med Michael Skjold Hansen og Kasper Klarskov Nielsen.

”På KIES er vi meget glade for at kunne præsentere Michael ”Pixi” som træner på pigefodbold.  Vi ser Pixi som en af de mest talentfulde trænere indenfor pigefodbold, og i vores bestræbelser på at skabe et elitært træningsmiljø på KUIES er ansættelsen af Michael et vigtigt skidt,” siger forstander Mads Unger Mikkelsen.

Michael “Pixi” Andersen er uddannet A-licens-træner og skal være med til udvikle træningsmiljøet yderligere på KIES.

“Vi vil være en af de stærkeste skoler på udviklingen af pigefodboldspillere, sidste år var vi i finalen i Skoleligaen og vi agter fremadrettet at fastholde denne position,” siger Mads Unger Mikkelsen.