Sportsefterskolen Sjælsølund og Hillerød GI styrker samarbejdet

0
1550

Mens det meste af Danmark har været på sommerferie er der blevet arbejdet hårdt i mødelokalerne på Sportsefterskolen Sjælsølund, S/E/S. HGI og S/E/S har brugt tid og energi på at forny en samarbejdsaftale som begge forventer sig meget af.

Der var et gensidigt ønske om at gøre brug af hinandens kompetencer samt åbne for bedre udviklingsmuligheder for unge pigefodboldspillere i HGI samt de piger som søger den attraktive pigefodboldlinje på S/E/S.

Det første synlige resultat er en træningslejr i den kommende weekend hvor ca. 100 ungdomsspillere gæster S/E/S til en Pre-Season miniturnering samt det ekstra turneringshold som HGI har tilmeldt i U18 rækken som primært kommer til at blive besat af spillere fra efterskolen. For de som gerne vil udvikle sig ekstra meget vil der være mulighed for at prøve kræfter med U18-DM holdet. Målet er, at elever skal kunne kombinere efterskolelivet med elitefodbold i HGI.

Et stærkt elite og breddemiljø på S/E/S

S/E/S har de senere år oprustet på både på pige- og drengefodbolden, og det har i følge skolen gjort fodboldlinjerne så attraktive, at man nu skal melde sig i god tid for at få en plads.

”Det er både seriøsiteten på fodboldsiden, men faktisk også den gode sammenhæng med faglighed og det unikke sociale sammenhold der er på skolen som har grundlagt succesen,” siger forstander Jens H. Nissen

I år har en af HGI’s elitespillere og pokalmester fra sidste sæson, Barbara Godvin, benyttet sig af muligheden med at gå på S/E/S pigefodboldlinje og samtidig træne og spille i HGI.

Træningen på S / E / S drives fast af tidligere prof. fodboldspiller Theis Plough og gæstetræning af HGI’s U18 DM træner, Michael “Pixi” Andersen, og senere en håndfuld fællesarrangementer for pigerne på tværs.