Ny sportschef skal give AaB endnu et løft

0
1759
????????????????????????????????????

AaB har pr. 1 juli ansat en ny sports-og talentcenterchef i kvinde-/pigeafdelingen, der skal hjælpe klubben endnu et skridt videre i bestræbelserne på at blive blandt kvindetopklubberne i Danmark.

Det drejer sig om Torben Brohus, der kommer til klubben med 25 års erfaring som aktiv træner og dommer indenfor håndbold. Han har også været fodbolddommer i ca. fire år og var selv fodboldspiller, indtil han fyldt 25 år.

“Det er en mega stor og sjov udfordring at få drevet AaB’s kvinder og piger op på niveau med dameklubber som Fortuna Hjørring. Jeg interesserer mig ikke alene for sporten, men i særdeleshed også for den branding mæssige del, ledelsen samt den økonomiske udfordring, som absolut er en kæmpe udfordring i så ung en eliteklub, som kvinde-/pigeafdelingen i AaB nu engang er. AaB har også til hensigt at blive kendt for at udvikle talenter i og fra hele Nordjylland samt at kunne tilbyde talentpleje i Nordjylland, som jeg vil sætte stor ære i at være med til at fremme,” siger Torben Brohus.

Han skal blandt andet arbejde med at skabe et større og bedre samarbejde mellem pigeklubberne i Aalborg og omegn omkring både bredde- og elitefodbolden.

“Vi skal altid huske på at have stor respekt for både bredde fodbold og elite fodbold, for uden bredden er der ingen god elite, og elite er vigtigt for den gode bredde i fodbolden. Jeg tror, det er til gavn for alle bredde klubberne at få etableret et godt samarbejde og en fælles respekt, fordi AaB ønsker at tiltrække pigespillere til fodbolden samt at brande ”Aalborggensisk” fodbold i Nordjylland og give Fortuna Hjørring lidt sund konkurrence,” siger Torben Brohuns, som er “enormt stolt over at være en del af det største sportsbrand i Nordjylland”.