13 årige Cornelia debuterede i søndags på AaB’s U18 DM hold

0
2572

Cornelia spiller normalt på AaB’s U16 Vest hold, som hun rykkede op på i sommers, og i forgangne weekend debuterede hun på AaB’s U18 DM hold.

KLUBNYT

Af AaB’s web/presse afdeling, Betina Kowalski

Cornelia Kramer Moltke, som kun er 13 år, debuterede på flotteste vis i U18 DM rækken for AaB i søndags, da AaB mødte Skovbakken på udebane, hvor AaB vandt 3-0.

Cornelia, der ifølge hendes dåbsattest er U15 spiller, spiller til dagligt på klubbens U16 hold, og har vist så store kvaliteter som angriber, at hun altså søndag rykkede op for at spille med U18.

Cornelia kom på banen, da der var spillet 62 minutter, og hun var ikke på banen længe, før hun scorede til 2-0 for AaB.

Cornelia lavede et flot indhop, og der er stor ros for hendes individuelle formåen, men også i høj grad for hendes evne til at falde ind i det holdspil, som er særligt kendetegnet for AaB’s U18 hold, og som har medført, at holdet nu er placeret som nr. 3 i landets bedste række.