B73 Slagelse har satset på årgang 2001-2002 med succes

0
2601

56 turneringsmål og bare et nederlag. B73 Slagelses U15-hold har haft stor succes i efteråret, skriver klubben i dette indlæg til FODBOLD FOR PIGER:

Af B73 Slagelse

I sommers skrev klubben kontrakt med A-Licens træner Jimmy Schumann til deres talentfulde U15 hold, samtidig søgte de om optagelse i U16 Øst, for at matche pigerne bedst muligt. Dette blev desværre ikke efterkommet, men så måtte arbejdshandskerne bare på i U16-1 rækken, stadig med et hold der bestod af spillere primært fra årgang 2002 – kun tre spillere var fra årgang 2001.

Jimmy kom fra flere jobs i herreungdom elite og var lige det klubben søgte. Med fokus på udvikling af både spilleren og det hele menneske samt en forventning om at han kunne skabe et taktisk fundament og en organisation på banen, der på sigt kunne udvikle både spillere og klub. Med erfaring fra Brøndby, Hvidovre og HB Køge var målet sat højt, og det er til fulde blevet indfriet.

I forlængelse af aftalen med Jimmy Schumann styrkede klubben også holdet med 2 assistenttrænere, Brian Langeskov, der kom fra HG samt Daniel Flatau Larsen, der tidligere havde stået i spidsen for holdet. Og ydermere ansatte klubben Kasper Jensen Larsen som behandler, Kasper har B2 licens, arbejder som assistenttræner på klubbens dameseniorhold og læser til fysioterapeut. Det betød at der til de fleste træninger var 3 trænere i gang med pigerne, mens Kasper kørte specialtræning med de skadede spillere, blandt andet én der er på vej tilbage fra en korsbåndsoperation.

b73-u15-november-2016-3

Efteråret var en ren fornøjelse, efter 14 turneringskampe tilsammen på både 1. og 2. hold (2. holdet spillede i U15-2) og med en samlet målscore på 57-3, blev 10 kampe vundet, 4 spillet uafgjort og ingen tabt. U15 puljen blev vundet med 10 point ned til nærmeste forfølger og 6 ud af 7 clean sheets. med U16 blev der ikke indkasseret et mål i over to måneder, samlet set blev det til 7 clean sheets ud af 8 mulige.

Det vidner om styrke på holdet samt en fantastisk taktisk organisation. Men det var ikke blot et spørgsmål om defensiv disciplin, holdet spillede ofte sprudlende fodbold, og scorede hele 56 mål i turneringskampe.

Den eneste kamp der blev tabt i DBU regi, var U15 pokalen, hvor BSF fortjent vandt 1-3. BSF var netop ét af de hold der opnåede en plads i U16 Øst, som de vandt overbevisende, og de blev matchet fint. B73 har også søgt om optagelse i U16 øst her til foråret, for på sigt at kunne blive både matchet og overmatchet i udviklingens navn. Men først glæder vi os til en vinter hvor vi forhåbentlig kan opnå en del træningskampe mod Øst hold, og så ligner det et forår i U16 mesterrækken med samme trænersetup, men forhåbentlig lidt tilgang til bredden, så vi igen kan få et stærkt Vestsjællandsk alternativ til de københavnske klubber.

b73-u15-november-2016-2