Sportsefterskole godt fra land

0
1652

Sportsefterskolen Sjælsølund og HGI damefodbold styrker sit samarbejde

Af Sportsefterskolen Sjælsølund

Sportsefterskolen Sjælsølund og HGI damefodbold har gennem de seneste år udviklet et fint samarbejde, hvor spillere fra skolen har været tilknyttet HGI. I efterårssæsonen fik det samarbejde et ekstra lag, hvor man i fællesskab fik tilmeldt et hold i U18 rækken. Det blev til en stor håndfuld kampe, en masse fine erfaringer og trods den fysiske forskel også nogle flotte sejre.
Holdets hjemmekampe blev spillet på Sportsefterskolen Sjælsølund med super opbakning fra skolens elever.

Træning med Daniel Kraus i SGS Essen.
Træning med Daniel Kraus i SGS Essen.

Træningslejr i Tyskland
Pigerne var i uge 37 på træningslejr i Tyskland. Her trænede de hos SGS Essen fra Bundesligaen for kvinder. Daniel Krauss, cheftræner for SGS, kørte i samarbejde med skolens trænere nogle fine træningspas på anlægget, og på trods af at vejret hele ugen sneg sig over de 30 grader, så var det en rigtig fin oplevelse.

I midt ugen var pigerne med resten af skolens fodboldlinje til Champions League kamp for U19, hvor alle elever skulle lave en kort kampanalyse, samt udvælge en spiller og analysere denne på tekniske, taktiske, mentale og fysiske færdigheder. Det gav nogle gode snakke og diskussioner om hvad det kræves, og bestemt en stor oplevelse at komme så tæt på banen, hvor man for alvor oplevede tempoet hos spillerne

Der var også tid til en kulturel tur til Köln, hvor shoppingsmulighederne dog har størst tiltrækningskraft, samt en tur i badeland.
Pigerne kom ikke kun hjem med fodboldoplevelser og ømme ben, for sammenholdet på linjen er i den grad styrket efter turen.

Pigerne nyder det gode vejr.
Pigerne nyder det gode vejr.

Efterskoleturnering på Sjælland skudt i gang med sejr
Udover kampene i U18 rækken, så har vi også afviklet den første kamp i efterskoleturneringen. Her viste fodboldpigerne fra SES, at de efterhånden er spillet rigtig godt sammen. En sejr på 4-2 og dermed 3 point.
Med to kampe inden for den nærmeste tid kan meget blive afgjort, og pigerne er fast besluttet på at snuppe to sejre mere inden juleferien skal nydes i stor stil.

Sejrsbillede efter 1. kamp i efterskoleturneringen.
Sejrsbillede efter 1. kamp i efterskoleturneringen.