AaB’s kvinde-/pigeafdeling inviterer piger og kvinder med interesse og talent for fodbold til åben træning på udvalgte dage i løbet af januar måned
KLUBNYT
af AaB’s web/presse afdeling i kvinde-/pigeafdelingen
Vil du spille pige-/kvindefodbold på højeste niveau og være en del af et af Nordjyllands førende talentudviklingsmiljøer for elitepiger? Så har du nu mulighed for at prøve at træne med i AaB og finde ud af, om det er noget for dig.
Er du født i 1999 eller 2000 kan du prøve at træne sammen med vores U18 DM hold, som er et ungt men stærkt hold, og hvis målsætning er i 2018 at blive placeret blandt de tre bedste hold i Danmark i U18 ligaen.
Er du født i 1998 eller før, kan du prøve at træne sammen med vores 1. divisionshold, som har den målsætning af rykke op i Kvindeligaen i sommeren 2018.
Begge hold har tilknyttet A-licenstrænere, fysioterapeuter mm.
Den åbne træning på disse to hold finder sted:
U18:
Tirsdag d. 24/1 og tirsdag d. 31/1 kl. 18.30 – 20.00.
Senior/1. division:
Tirsdag d. 24/1, onsdag d. 25/1, tirsdag d. 31/1 og onsdag d. 1/2 kl. 18.15 – 20.15.
Desuden afholdes der standerhejsning i AaB søndag d. 15. januar kl. 10.00.
Vi vil i AaB gerne vide besked, hvis du kommer.
Nærmere oplysninger:
U18 DM Pia Nielsen mobil 2068 2061 og 1. division Hans-Martin Lauesen mobil 2089 9747.