Mød Brøndbys Champions League-spillere i Glostrup Shoppingcenter

0
1207
Camilla Kur og Kristina Kragh skriver autografer efter Brøndbys sejr i ottendelsfinalen over italienske Torres. Foto: John Jessen Hansen
Camilla Kur og Kristina Kragh skriver autografer efter Brøndbys sejr i ottendelsfinalen. Foto: John Jessen Hansen

Få autografer fra alle Brøndbys 3F-kvinder. Spark til en fodbold og vind Carlsberg Sport. Få billetter til Brøndbys kvartfinaleopgør mod Lyon i kvindernes Champions League.

Sådan lyder tilbuddet til alle, der lægger vejen forbi Glostrup Shoppingcenter på lørdag den 25. februar kl. 11-15.

Brøndby er i fuld gang med at varme op til kvartfinalekampen, som spilles onsdag den 21. marts på Brøndby Stadion. Og lørdagens store event i Glostrup Shoppingcenter er et vigtigt led i forberedelserne. Det handler nemlig for Brøndby om at skabe størst mulig opmærksomhed om kampen. Måler er nemlig at få flere tusind tilskuere til at troppe op:

”Vi skal sammen gøre alt for at få rigtig mange tilskuere på Brøndby Stadion, så vi kan heppe og huje Lyons spillere ud af banen,” som Brøndby skriver i invitationen til lørdagens event.

Spillerne skriver autografer foran Føtex og i Intersport kl. 11 og 13, og der opstilles en såkaldt ”Speed Cage”-maskine, hvor alle kan teste, hvor hårdt de kan skyde til en fodbold. Dagens hårdeste spark belønnes med et års forbrug af Carlsberg Sport.

Der vil også være andre konkurrencer, og der uddeles sodavand og billetter til kampen.

Læs også: Brøndby og Malmø vil sætte tilskuerrekord til Champions League