Klubnyt | af web-redaktionen i Ballerup-Skovlunde Fodbold
Der var lagt op til et opgør mellem nr. 1 og 2 i Futsal Kvindeserie ØST, da BSF sidste fredag gæstede Skjold Birkerød. Birkerød havde inden dagens opgør ikke sat point til, mens BSF noget overraskende måtte nøjes med uafgjort med FC. Damsø i den forrige runde.
Det var et særdeles oplagt BSF mandskab der satte sig på kampen fra første minut og der blev aldrig nogen tvivl om udfaldet. Efter blot 9 minutter stod det 0-4 og herefter blev der vist godt spil med mange lækre detaljer.
I 2.halvleg kom hjemmeholdet bedre med ikke mindst på grund af nogen justeringer i det defensive. Men BSF formåede at score yderligere 2 gange og dermed sluttede topopgøret med en meget overbevisende sejr på hele 8-0.
Med sejren strøg BSF til tops i ligaen og skulle man have lyst til at se holdet spille deres næste futsal kamp, skal man blot møde op på fredag d. 20. januar kl.18.30, hvor holdet møder Tårnby FF i SkovlundeHallen, Lundebjerg 72 2740 Skovlunde. Der er fri entré.
Følg pigefodbold i BSF
Følg også pigefodbold i BSF på klubbens hjemmeside, Facebook, Instagram eller Twitter