Frederiksborg Gymnasium vinder futsal-DM for andet år i træk

0
1782

For andet år i træk blev fodboldpigerne fra Frederiksborg Gymnasium, som ligger i Hillerød, Danmarksmestre i futsal, da der i tirsdags i Middelfart blev spillet om futsal-mesterskaberne for gymnasier.

I år havde Frederiksborg kun fem piger klar til finalestævnet, dvs. ingen udskiftere i alle kampe, der hver varede 20 min., undtagen finalen på 14 min. Så det var en velfortjent pokal, der blev overrakt Lærke Tingleff Søndergaard, der dagligt spiller på Brøndbys U18DM-hold.

De fire andre piger der var med på det vindende hold er: Emily Meyer, Josephine Silva, Laura Grønager og Ida Kathrine Jensen. Thea Ebbe Brich, der til daglig er målmand, måtte på dagen være holdleder pga. en skade. Til det indledende stævne tidligere på året deltog desuden Lea Bach Nielsen og Josefine Funch.

Frederiksborg Gymnasium gik ubesejrede gennem turneringen. Den første kamp blev vundet med 7-0, og derefter vandt de nordsjællandske piger 4-3, 3-2 og 1-0.

Læs mere her på Frederiksborg Gymnasiums facebook side: her

Eller på Futsal DMs facebook side: her