KoldingQ kravler forbi Skovbakken

0
942

 

Selvom 3F-ligaen er delt i to rent pointmæssigt, er det fortsat fuldstændig uvist, hvor medaljerne ender. Efter sjette spillerunde er det dog KoldingQ, der ligger til bronzemedaljer.

Af Sophie Lysholt

KoldingQ er kravlet forbi Skovbakken og ligger lige nu på den varme tredjeplads, der giver medaljer efter tiende spillerunde. Det skete oven på 3-0 sejren over Vejle i weekenden.

De to hold har ellers tidligere på sæsonen spillet 0-0, men i weekendens kamp fandt gæsterne fra Kolding skarpheden frem foran mål.

Hjemmeholdet havde ellers en oplagt mulighed for at komme foran, da de fik tilkendt et straffespark, men Vejles Charlotte Sørensen brændte, og i stedet blev det KoldingQ-anfører Lotte Troelsgaard, der scorede til 1-0 efter 35 minutter. Blot fire minutter senere blev gæsterne begavet med et selvmål, og 2-0 så i lang tid ud til at blive slutresultatet. Otte minutter før lukketid var Koldings ene canadier, Emma Greig, dog på pletten, og hun scorede til 3-0 og sendte KoldingQ op på tredjepladsen to point foran Skovbakken.

I samme omgang tog de andre bronzekandidater fra Skovbakken imod Brøndby, og selvom kampen blev tættere end forventet, stak Brøndby af med en smal 1-0 sejr på mål af Julie Tavlo efter 16 minutter.

I den tredje og sidste kamp vandt Fortuna Hjørring 3-0 over BSF og hentede dermed vigtige point i guldkampen.

Stillingen efter sjette spillerunde