U15: Tophold mødes i Vejle

0
920
Brøndby og Skovbakken under en træningskamp i Brøndby i november. Lørdag aften mødes de to hold ved VIES Cup i Vejle.
Brøndby og Skovbakken under en træningskamp i efteråret. Lørdag mødes de to hold ved VIES Cup.

Flere af Danmarks bedste U15-mandskaber tester i denne weekend formen mod hinanden ved et stort stævne i Vejle. Skovbakken, Viborg, Brøndby, OB og HGI Damefodbold (Hillerød) er alle med ved VIES Cup, som spilles på Vejle Idrætsefterskole fra fredag til søndag.

Stævnet startede fredag aften, hvor de sidste hold var i ilden, mens resten af Danmark sad bænket foran X-faktor. Og på førstedagen var det Hillerød og Brøndby, der viste mest X-faktor. Hillerød slog Skovbakken med 6-0 og Brøndby vandt 8-0 over Esbjerg.

I dag spiller holdene to kampe hver. Blandt dagens interessante opgør er den sidste kamp i aften, hvor Skovbakken og Brøndby mødes. Begge hold skal til foråret spille om mesterskabet i henholdsvis Jylland og på Sjælland. Forinden mødes blandt andet OB og Skovbakken samt Brøndby og Silkeborg.