1. DIVISION OVERBLIK: Vildbjerg og Næsby lægger sig i spidsen

0
1010
Foto: Næsby Boldklub

Sæsonens tredje runde af 1. division er i denne weekend blevet afviklet og FODBOLD FOR PIGER bringer dermed et overblik over kampene i pulje 2:

Af Solveig Valbjørn

Der faldt hele 18 scoringer i denne runde af 1. divisions pulje 2, hvor Næsby og Vildbjerg har lagt sig i spidsen med ni point efter tre kampe hver.

 

Næsby får 3 point på udebane

IF Lyseng-Næsby 1-3

Agnes Klingenborg bragte Næsby foran efter tyve minutters spil, da hun scorede efter et indlæg fra højre kant, hvilket fik gang i Lysengs spil der udlignede kort efter på hjørnespark. Næsby sad tungt på spillet og kort før pausen scorede Kamilla Ø Jensen, og udebaneholdet kunne gå til pause med en 1-2 føring. Midt i anden halvleg scorede Nanna Mortensen til slutresultatet 1-3, efter at have afdriblet Lysengs målmand.

Kampen gav debut til Næsbys Louise Brix, der leverede en stærk og rutineret indsats.

 

Vildbjerg trynede Sønderjyske

Vildbjerg-Sønderjyske 7-0

Vildbjerg fik en fremragende start på sæsonen, da da bankede Sønderjyske hele 7-0 på hjemmebane. Vildbjerg bragte sig allerede på 1-0 efter fire minutter på mål af Mia Rødvig Olesen. Herefter var det Rikke Dybdahl og Amalie Christensen der sammenlagt scorede til 3-0 inden pausen. I anden halvleg øgede Vildbjerg føringen til 6-0 ved Rikke Dybdahl, Molli Plasmann og Mia Rødvig Olesen. Rikke Dybdahl fuldendte sit hattrick, da hun lukkede målfesten i det 90’ minut med scoringen til 7-0.

Onsdag bliver det spændende, når Næsby besøger Vilbjerg som også har maksimumpooint efter tre kampe.

 

Fortuna Hjørring sikrer uafgjort til sidst

ASA Aarhus-Fortuna Hjørring 2-2

Søndag formiddag besøgte Fortuna Hjørring ASA Aarhus, for at forsøge at hive tre point med hjem. Det lykkedes dog ikke, men i stedet fik holdet et point med hjem, da Fortunas Annica Just Schreiber udlignede til slutresultatet 2-2 i det 87′ minut. Kampens øvrige mål blev scoret af Sara Holmgaard, Camilla Berg og Marie Pedersen.

 

Hattrick sikrede sejr til hjemmeholdet

FC THY – Thisted Q-VSK Aarhus  3-0

Malene Sørensen leverede en flot præstation, da hun søndag lavede et hattrick og dermed sikrede FC THY sejren og de tre point. Målene blev scoret i det 34’, 66’ og 90’ minut.

Stillingen efter tredje spillerunde: