Brøndby Idrætsefterskole inviterer til pigefodbold-camp

0
1930

Har du en lidenskab for spillet med “den lille runde” og har du også brugt størstedelen af de lyse timer i dit liv med en bold foran dig? Så har du her en helt unik chance for at prøve dig selv af i et fantastisk fodboldmiljø, på en efterskole i sportens centrum, hvor sport, uddannelse og fællesskab går hånd i hånd.

Lørdag d. 11. november og søndag d. 12. november 2017 afholder Brøndby Idrætsefterskole en helt særlig fodboldcamp kun for piger – årgang 02, 03 og 04. Dit niveau er ikke afgørende – bare du brænder for fodbold!

Camp´en strækker sig over begge dage og indeholder i alt 5 træningspas med trænere i absolut topklasse. Herudover vil der være indlagt kortere foredrag og praksisøvelser indenfor områderne mental træning, fysisk træning og kost/ernæring.

På camp´en vil du blandt andet blive trænet af Gitte Andersen og Per Nielsen. Der offentliggøres løbende nye trænernavne på www.facebook.com/Broendbyidraetsefterskole

Prisen er kun 400 kroner og inkluderer træning, foredrag, frokost og mellemmåltider, samt vand/sportsdrik og frugt i forbindelse med træning, samt en særlig spillertrøje med navn!

Tilmelding sker pr. mail til martin@brondby-ie.dk I mailen skal følgende fremgå: navn, årgang og klub samt trøjestørrelse. Du vil herefter få oplyst et kontonummer, og så snart indbetalingen er registreret, vil du modtage en endelig bekræftelse på deltagelse, samt et detaljeret program for camp´en.

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 6. november 2017.

OBS! Der er maksimalt plads til 60 piger på camp´en, og da vi forventer stor tilslutning, råder vi til at melde sig i god tid. Deltagere vælges efter først-til-mølle-princippet.

Overordnet program: Lørdag d. 11. november kl. 9.30-18.00 og søndag d. 12. november kl. 9.30-16.00.