10 skæve til Laura Frank

0
1976
Naja Bahrenscheer i aktion mod Fortuna Hjørring, foto: Frank Nielsen

MØD DE UNGE 3F-PROFILER: Fortunas hårdtarbejdende forsvarsprofil Laura Frank er kæmpe fan af Messi og så synger hun altid med på de gamle MGP-sange. Læs Lauras svar til FODBOLD FOR PIGERs ti skæve spørgsmål her:

Af Solveig Valbjørn

FODBOLD FOR PIGER bringer her sjette og sidste del af interviewserien, hvor vi forsøger at lære 3F Ligaens unge profiler bedre at kende.

Denne gang fokuserer vi på den unge Fortuna-spiller Laura Frank, ved at stille hende hende 10 ikke helt almindelige spørgsmål:

Hvad er det dårligste råd, du har fulgt?

“Løb et halvmarathon dagen efter kamp og guldfest. Det kan ikke anbefales.”

Hvis du ikke spillede fodbold, hvad ville du så bruge din tid på?

“Rejse hele verden rundt, der er så mange lande, jeg gerne vil besøge.”

Hvordan vil din mor beskrive dig?

“Seriøs, målrettet og et rodehoved.”

Hvad er den bedste gave, du har fået?

“Jeg fik i fødselsddagsgave en oplevelsesgave til statsfængslet i Horsens af mine veninder, det glæder jeg mig meget til.”

Hvilken rolle har du på dit hold?

“Jeg er en af de unge spillere på holdet, som skal suge en masse til mig. Men samtidig får vi mange nye spillere på holdet, så det er vigtigt, at jeg tager godt imod dem og hjælper dem på plads på holdet.”

Hvornår er du allermest glad?

“Jeg er allermest glad, når jeg er sammen med min familie og personer som jeg holder rigtig meget af.”

Hvilken by ville du gerne bo i, hvis du helt selv kunne vælge?

“Jeg har ikke en præcis by, men jeg kunne godt tænke mig at bo i en storby.”

Hvilken fodboldspiller, død eller levende, ville du allerhelst spille sammen med?

“Siden jeg var helt lille, har jeg været kæmpe fan af Messi, så det må nok være ham, jeg helst vil spille sammen med. Han er jo vanvittig til at drible med bolden.”

Hvis du kunne være bedre til én ting, hvad skulle det så være?

“Jeg vil gerne være bedre til at spare penge. Jeg er alt for god til at bruge penge.”

Er der en sang, du altid synger med på?

“Jeg synger altid med på MGP sange. Der kommer et lille barn frem i mig på det punkt. Haha.”

Har du et god råd til de unge piger, der drømmer om at spille 3F Liga en dag?

“Vær tålmodig og arbejd hårdt.”