Kære forældre: Det skal i servere for jeres fodboldpiger

0
2027

Er du også i tvivl om, hvad du skal servere for at mætte og din altid sultne fodboldpige?FODBOLD FOR PIGER har samlet et knivskarpt panel af ambitiøse fodboldpiger, der giver deres bud på de retter, som giver en ekstra stor stjerne hos fodboldpiger efter et hårdt træningspas. Forældre, læs med her:

Af Andrea Signe Trolle

Sofie Tranholm, Hillerød GI, U18

”Jeg synes det er lækkert at få noget kød, som mætter lidt tungere end kulhydraterne, som for eksempel kyllingelår. Det er også nemt at spise, fordi jeg magter sjældent at skulle sidde til pænt bord, når jeg kommer så sent hjem. En lækker ret er hakkebøffer med løg, kartofler og brun sovs eller ris og bearnaise, som ligger godt i maven. Grøntsags-stænger af agurk, gulerødder og peberfrugt er også let spiseligt og lækkert tilbehør til aftensmaden. Alt i alt bare noget lidt andet end den vante pasta, som jeg ofte spiser inden træning, fordi det indeholder kulhydraterne, som jeg skal bruge til træning.”

 

Annica Schreiber, Fortuna Hjørring U18 DM:

“Mexicansk pandekager er altid en vinder, som er både en sund og ikke mindst lækker ret. Ellers er en god omgang lasagne med en lækker salat til og frisk grønt også godt. Hvis det er vinter, så kan jeg altid spise en god omgang risengrød og hvis det er om sommeren, så er grillmad med kartoffelsalat og en lækker salat en vinder”

 

 

Sille Tvede, Brøndby IF U18 DM:

” De 3 retter jeg ser mest frem til at komme hjem til efter et hårdt træningspas er spaghetti med kødsovs, mexicansk mad og lasagne. Det er vigtigt for mig at få fyldt depoterne op efter en hård træning og alle de tre retter er både mættende og så smager de også så godt.”

 

Josefine Hasbo, BSF U18 DM:

”Når jeg kommer hjem fra træning, så er mine favoritretter efter et hårdt træningspas uden tvivl Chicken Teriyaki ellers min mors spaghetti-bolognese, hvor der så skal pesto på toppen. Det er to retter der opfylder mine behov i forhold til den mængde kulhydrater, proteiner og fedt, som jeg skal have, når jeg træner så meget. Og så er smagen heller ikke til at tage fejl af”