God sæsonstart for Varde IF U18DM- 3 kampe, 3 sejre

0
1315

Varde IF spillede returopgør imod Team Viborg i påsken

Af Varde IF Redaktionen

Varde IF – Team Viborg / 6-0 (2-0 ved pausen)

Lørdag eftermiddag kl. 15.00, skulle Varde spille mod Team Viborg på hjemmebane. Sidst de to hold mødtes i september 2017, måtte Varde inkassere et nederlag på 5-1 i Viborg, men Varde pigerne har siden årsskiftet brugt meget tid på at blive til en enhed på banen og det lykkedes rigtigt godt i denne kamp.

Der var rigtigt godt pres i hele kampen fra begge hold, men Varde var klart dem der gik på banen for at bevise at de stadig hører hjemme i U18DM ligaen.

Efter bare 14 minutter, have Cecilie Kristensen et langt friløb, fra midtbanen, mod Viborgs mål og udnyttede det med at kvittere med kampens åbnings mål, et flot langskud 8 meter uden for målfeltet. 5 minutter senere skulle det så blive til 2-0 af Sophia Husted, efter et flot dybt langskud fra midtbanen og efterfulgt af en dribleduel med to af Viborgs forsvars spillere og målmand.

I pausen havde pigerne fået ros, men Cheftræner Jesper Callesen havde sagt til dem, at det hold der scorede det næste mål, ville vinde kampen. Det var også helt tydeligt på banen i 2. halvleg, at Varde havde sat sig for at vinde denne kamp og tage de 3 point.

Der skulle dog gå hele 25 minutter, med intensive dueller og flere forsøg på mål, før Emilie Dolleris Billing fik sat bolden i mål til 3-0, ved et hurtigt træk på venstre kant og i duel med målmåden. En kæmpe forløsning for Varde, men heldigvis havde Viborg ikke opgivet kampgejsten, så der blev trods målet stadig spillet rigtigt flot fodbold.

Men kampen skulle ikke ende her. Blot 5 minutter før kampen skulle fløjtes af får Thea Duelund Jepsen, kæmpet sig igennem forsvaret og placere bolden højt, hvor målmanden ikke kunne nå den. Og to mål mere skulle det blive til i 87. og 89. minut henholdsvis af Husted og Billing. En anden målsætning var at holde målet rent, hvilket også lykkedes.

Der blev spillet og fightet på alle pladser på banen og på intet tidspunkt gav pigerne op. Trænerteamets arbejde med VI-følelsen er ved at få rodfæste og kampens resultat er frugten af et fantastisk samarbejde både på banen og på sidelinjen.

3 kampe, 3 sejre og nu venter, der en spændende kamp imod Fortuna Hjørring den 14. April kl. 13.30 i Hjørring.